Forside   Udskriv   CV
 

Har virksomheden brug
for en VEO

  Per A. Fossum, VEO og konsulent  af Per A. Fossum, VEO og konsulent
 
Stillingsbetegnelserne CEO, CFO, COO og flere af samme slags ses ofte brugt af danske virksomheder. Forkortelserne er vel oprindelig hentet i USA. Først måske for at imponere i det hjemlig, men senere har det vist sig, at idéen fungerer godt i den globaliserede verden, hvor der er brug for internationale stillingsbetegnelser.
 
Det er dog ikke nødvendigt at tage (om)vejen ud i verden for at finde betydningen af VEO. Det er blot det første bogstav i de tre danske ord: Viden, Erfaring og Overblik. VEO er ikke en stillingsbetegnelse, men en måde at markere, at der er tale om en person, der i kraft af uddannelse og karriere repræsenterer en kunnen, det kan være nyttigt at trække på.

Måske ønsker en virksomhedsleder, inspiration til at finde nyskabende løsninger på problemstillinger, der er særdeles velkendte for den pågældende, men som det måske netop derfor kan være vanskeligt at anskue under en ny synsvinkel.
 
Det kan en VEO. Han trækker på en lang og alsidige erhvervskarriere. Ikke ved at genbruge gamle løsninger, men ved i tæt samarbejde med virksomheden at kombinere dennes aktuelle problemstilling med sin egen kunnen. Derved fremkommer kreative, kraftfulde og rigtige løsninger.

Samarbejdet med konsulenten kan gennemføres på mange måder. Alt afhængig af virksomhedens ønsker og behov. Der kan være tale om, at blot et enkelt møde på et par timer. Eller samarbejdet kan dreje sig om et projekt eller en tidsafgrænset periode. Endelig kan der selvfølgelig være tale om et mere permanent samarbejde.

”Erfaring kommer med alderen”
Et velkendt og oftest rigtigt udsagn. Forudsætningen er selvfølgelig, at årene er brugt fornuftigt. Derfor er det væsentligt at kende konsulentens CV.

Bliv overbevist om, at erfaringen stammer fra forskellige brancher, at den er indhøstet igennem længerevarende engagementer og at karrieren til stadighed har givet nye kompetencer og stigende ansvar.

De menneskelige kvaliteter er vigtige
Viden, erfaring og overblik alene er ingen garanti for et positivt resultat af et samarbejde. En væsentlig faktor er den gensidige kemi og dermed VEO’ens personlighed. Det er den, der danner grundlaget for succesfylde resultater af et samarbejde.

Værdifulde egenskaber hos en konsulent er i den forbindelse, om han er: kreativ, åben, modtagelig, begavet, glad, humoristisk, fornøjelig, fleksibel, venlig, idérig, entusiastisk, ansvarsbevist, omhyggelig og flittig.

Egenskaber, der vil resultere i, at konsulenten bliver en vigtig ressource for virksomheden.
 

 




ledelsessparring
  marketingstrategi  konceptudvikling kommunikation  bestyrelsesarbejde